Praktisk information - til dig, der vil leje stand


Leje af stand:
Sker online på www.modebors.dk

Vi forbeholder os ret, til at afvise stande. Det er kun tilladt at medbringe meget begrænset mængde af billige mærker som H&M, Gina Tricot, Vero Moda og lignende. Det ikke er tilladt, at medbringe krøllet, fnulleret, hullet eller plettet tøj eller udtrådte sko/støvler. Dette er for at opretholde en vis standard blandt standene. Husk at kunderne som typisk husker arrangementerne på ModeBørs’ og ikke mindst NORDKRAFT’s navn, frem for de enkelte udstilleres navne, så medbring ikke noget, du ikke selv vil købe!

Priser for private (salg fra egen brugte garderobe samt fejlkøb):
175 kr. pr. meter medbragte tøjstativ (1 meter kun muligt på stand nr. 5, 31 og 55)
350 kr. pr. stand (tom stand) til medbragt stativ (2,20 meter)
400 kr. pr. stand incl. 1 bord (2,20 meter)
400 kr. pr. stand incl. leje af tøjstativ á 1,5 meter via ModeBørs
20 kr. pr. lejet klapstol

Priser for hobbyvirksomhed (partivarer, hjemmelavede smykker, hårbøjler, tøj, tasker m.m.):
225 kr. pr. meter medbragte stativ (1 meter kun muligt på stand nr. 5, 31 og 55)
425 kr. pr. stand (tom stand) til medbragt stativ (2,20 meter)
475 kr. pr. stand incl. 1 bord (2,20 meter)
475 kr. pr. stand incl. leje af tøjstativ á 1,5 meter via ModeBørs
20 kr. pr. lejet klapstol

For hobbyvirksomhed skal vi henvise til Næringsloven – salg er på eget ansvar, da loven brydes ved salg af varer fra et midlertidigt forretningssted.

Priser for erhverv (CVR-nr.):
385 kr. pr. meter medbragte stativ (1 meter kun muligt på stand nr. 5, 31 og 55)
635 kr. pr. stand (tom stand) til medbragt stativ (2,20 meter)
770 kr. pr. stand incl. 1 bord (2,20 meter)
770 kr. pr. stand incl. leje af tøjstativ á 1,5 meter via ModeBørs
20 kr. pr. lejet klapstol

Alle priser er inklusive moms og eksklusive betalingsgebyr på 1,65%.

For erhverv skal vi henvise til Næringsloven – salg er på eget ansvar, da loven brydes ved salg af varer fra et midlertidigt forretningssted.

Har du/I en hjemmeside eller en Facebook-gruppe, linker vi gerne til den i vores gruppe på Facebook ”ModeBørs”, samt i vores nyhedsbrev, der udsendes inden hvert arrangement. Dette er muligt hvis du booker en stand som hobbyvirksomhed eller erhverv.

Jeres link vil også være synlig under ”Nyheder” på vores hjemmeside fra I tilmelder jer til endt arrangement.

Send gerne en mail med kort information om jeres hobbynavn eller firmanavn (1-2 linier) sammen med Jeres link, så kommer dette også med.

Betaling:
Betaling sker online ved booking af stand. Der kan betales med diverse betalingskort (VISA, VISA Electron, MasterCard, Maestro). 

Når din betaling er modtaget og behandlet, modtager du en bekræftelse herpå, som du bedes medbringe til arrangementet for udlevering af stand.

Din indbetaling ses også som din accept for de gældende informationer og regler for ModeBørs.

Bank oplysninger - benyttes kun efter ved forudindgået aftale med ModeBørs:
Bank: Spar Nord A/S
Reg.nr.: 9286
Konto nr.: 4571719679

Regler for afbestilling af stand:
ModeBørs kan som udgangspunkt ikke refundere pengene for standen. Du er dog velkommen til at sælge din stand videre i tilfælde af sygdom eller manglende mulighed for at deltage. ModeBørs vil forsøge at være behjælpelig med dette ved at oprette en venteliste.

Reklame:
Ca. 2 uger før arrangementet, vil du modtage plakat/flyer som PDF-filer, som du kan printe og hænge op på skoler, arbejdspladser m.m., så der er mulighed for flere kunder til arrangementet og ikke mindst din stand.

Venteliste:
Er der udsolgt af stande til et arrangement, kan du vælge, at komme på ventelisten, ved at sende en mail til: mail@modebors.dk.
Kommer du på ventelisten, er dette ikke ensbetydende med, at du har fået stand ved ModeBørs. Bliver der afbud eller på anden måde plads til dig, vil du blive kontaktet på mail, betalingen skal herefter være på vores konto senest 4 bankdage senere, ellers mister du standen.
Kommer der afbud eller på anden måde ledig plads indenfor 14 dage før arrangementet, vil standen/standene blive frigivet på hjemmesiden, og der bliver sendt en fællesmail til alle, der er skrevet på ventelisten - den/de ledige stande vil blive solgt efter ”først-til-mølle”-princippet. Har du i mellemtiden fortrudt, vil standen derfor også være tilgængelig for andre, der besøger siden.

Praktisk information:

Tidspunkt:

Åben for besøgende kl. 11-16. Der pakkes først sammen efter kl. 16.00, af hensyn til de besøgende der kommer sidst på dagen. Pakker du sammen før kl. 16.00 uden at have udsolgt, vil dette medføre en kontant afregning på kr. 500,-. Pakker du sammen og forlader arrangementet, uden forud indgået aftale med arrangør/hjælper, vil du efter arrangementet modtage en faktura for denne afregning via mail.

Standens størrelse:
Min. 1 meter til medbragt stativ (kun få stande). Borde måler 220 cm i bredden og 60 cm i dybden, borde udlejes kun i hele (2,20 meter bord). OBS!! Af hensyn til pladsen på standen og de andre standelejere, er der plads til max. 1 person pr. lejet meter.

Opstilling af stand:
Dørene åbnes kl. 10.00 for dem, der har stand – da vi åbner dørene for publikum kl. 11.00, skal din stand være klar senest kl. 11.00. Dørene holdes lukket indtil kl. 10.00 eller til standene er klar til fra ModeBørs’ side. Kommer du før kl. 10.00 kan du altså ikke være sikker på at komme ind. Hvis man IKKE er ankommet kl. 10.45, mister man sin stand – pengene gives ikke retur.

Hvor ligger NORDKRAFT?
Kjellerups Torv 5, 9000 Aalborg.

Parkering:
Du kan på eget ansvar læsse af og på udenfor NORDKRAFT, tæt ved indgangen til Kedelhallen, – der er tidligere blevet uddelt bøder her, trods skiltning med parkeringsforbud i zonen:

Færdselsloven definerer Parkering således:
”§ 2. I denne lov forstås ved:
16. Parkering:
Enhver hensætning af et køretøj med eller uden fører. Standsning kortere end 3 minutter, standsning for af- eller påstigning samt af- eller pålæsning af gods anses dog ikke for parkering.”

Der er parkering forbudt, lige uden for NORDKRAFT (Kjellerups Torv). Der henvises til andre parkeringsmuligheder.

Hvor skal jeg stå?
Når I ankommer, vil I ved indgangen få fortalt, hvor I har fået tildelt Jeres stand – samme plads, som ønsket ved bestilling. Så vidt muligt, vil vi typisk være to til at uddele stande og vise på plads. Alle borde/stande vil have en seddel med navn og info om det bestilte. Da alle stande er nøjagtigt afmålt med det antal meter, der er bestilt, er det ikke muligt at medbringe ekstra stativ eller tage ekstra bordplads, medmindre dette er aftalt inden arrangementet.

Brandveje:
Brandveje må IKKE overtrædes af sikkerhedsmæssige årsager – det gælder alles liv, og er vigtigere, end at fylde stande ud over brandvejene. Gangarealerne er brandveje og skal være frie, hvilket betyder, at der ikke skal væres salgsvarer, borde, stativer eller stole i gangene – det går det også svært for kunderne at passere. Gangene er hver gang 1,80 meter i bredden. Gangene SKAL være ledige. Vi har allerede stillet standene op til Jer når I kommer, så det er den plads I har lejet, og dermed den plads I kan bruge. Er I i tvivl om, hvor langt I må gå ud, så spørg, da det er bedre, end at vi bliver lukket ned, og alle skal tage hjem.
 
Holdes brandvejene ikke fri, gives den første påtale til standen, er der ikke rettet op på dette efter 10 minutter, vil standen blive bedt om at pakke sammen, og forlade ModeBørs.

Tøjstativer:
Det er muligt at leje tøjstativer via ModeBørs – stativerne måler 1,5 meter og kan udvides til 2 meter. Ved leje, er det dig som bruger, der hæfter for evt. skade på disse. Ønsker du at leje tøjstativ, skal dette oplyses ved bestilling. HUSK selv at medbringe bøjler til tøjet.

Hvis du selv medbringer tøjstativ, hvilket du skal have oplyst ved bestillingen af din stand, vil der være mærket af, der hvor det skal stå.

HUSK: HAR DU IKKE BESTILT PLADS TIL ET TØJSTATIV, ER DET IKKE MULIGT AT MEDBRINGE. DER ER IKKE PLADS TIL DET.

Har du trods dette, medbragt stativ til din stand, men ikke booket plads til det, vil stativet blive fjernet omgående. Deltagelsen skal være ens for alle, så det duer bare ikke at én stand medbringer stativ, uden at have booket plads til det (eller betalt for det), mens sidestanden har booket f.eks. bord OG stativ, som det også foreskrives.

Mad & drikke:
Det er fra NORDKRAFTs side ikke tilladt at medbringe mad og drikke, sker dette vil det medføre bortvisning. Mad og drikke kan bl.a. købes hos Skråen, Utopia og Azzura, som har til huse på NORDKRAFT.

Tyveri:
Er du uheldig, og får stjålet noget fra din stand, så kontakt dit forsikringsselskab, da din indboforsikring muligvis dækker tabet. Det kan være en god idé, at anmelde tyveriet via politiets hjemmeside: https://www.politi.dk/da/borgerservice/anmeldelser/tyverihaervark/under ”Tyveri”, da dit forsikringsselskab muligvis vil have denne anmeldelsesblanket.
 
Snyd med stande:
For at mindske eller undgå snyd med standene, kan der forekomme ”mystery shoppers” ved ModeBørs. Har du booket stand som privat, men sælger ”egne kreationer” og partivarer, betyder det, at du skulle have booket standen som hobbyvirksomhed eller erhverv, hvis du har et CVR-nr. Ønsker du fremover en stand (som hidtil), hvor du vil sælge BÅDE private brugte dele, men også vil sælge ud af egne kreationer, og ikke har nok til to stande, så book en stand som hobbyvirksomhed/erhverv, så du ikke snyder nogen.
 
Fremover kontrolleres ALLE stande (flere gange i løbet af arrangementet) – sælges der partivarer eller egne kreationer fra privatstande fremover, vil der blive opkrævet for differencen, som betales kontant på dagen.
 
Kontrollere din booking!
Når der bookes stand via hjemmesiden, så kontrollere hvad det er du booker! Der er min. én ved hvert arrangement, som mener at have booket noget andet, end det der rent faktisk er booket og betalt for. Fremadrettet betyder det, at står det ikke på din ordrebekræftelse, så får du det ikke. Der er rig mulighed for inden hvert arrangement, at ændre fra f.eks. medbragt stativ til lejet stativ, eller fra bord til stativ – send blot en mail, så vi kan have det klar, når I kommer.
 
Ved fremtidige arrangementer, vil det betyde, at ombooking af stand på selve dagen for et arrangement, koster et ændringsgebyr på kr. 100,- udover den difference, der vil være for en eventuel ændring. Dette er afhængigt af, at det er muligt med en ændring.